Vand er livseliksir – Dag 15 i bogen, Vær dig selv – 30 dages hverdagsoverskud)

Smukke blomster skal have vand, ellers visner de. Får de ikke nok vand, men bare lidt overlever de; vi får en blomst, der hænger, og ikke strutter med kønne blomster og blade.

Alt kraften (energien/overskuddet) bruger de på, at få den smule væske der er til stede.

Dette gælder også mennesker. Børn og unges krop består af ca. 70% vand. Med alderen falder denne væskemængde for kvinders vedkommende på sigt til ca. 45 % – mænd lidt mere, fordi de har en større muskelmasse.

Drik vand

For at få værke nok, skal vi drikke vand. Og ikke kun når vi mærker tørst. Vi kan vende os af med at føle tørst – til en vis grænse.

I Danmark er vi så privilegerede, at vi kan hente drikkevand i vandhanen.

I gennemsnit har vi alle brug for 2 liter væske om dagen – lidt mere hvis du træner (jeg plejer at sige ½ liter ekstra ved alm. træning, 1 liter ekstra ved hård træning, pr. time).

Af dit daglige væskebehov må lidt gerne være grøn te, hvid te og eller urtete – ca. 2-3 kopper, men omkring 1½ liter skal være rent vand.

Hvor meget kaffe? Jeg regner ikke kaffe med i væske. Dette er der på forskningsplan ikke enighed om. Igen vi mennesker er jo ikke ens, så prøv dig frem.

For lidt væske ophober væske, det dræner energien

Jeg baserer det, jeg skriver på erfaringer fra min klinik, hvor jeg gentagne gange har set væske-ophobninger, træthed, hovedpine om eftermiddagen og kvinder der, på trods af fokus på mad, mindset og bevægelse, ikke havde energi. Når de skiftede noget af kaffe-indtaget ud med urtete, supplerede op med ekstra vand, droppede kaffe eller gik ned på max. 2 kopper, så skete der pludselig en forandring.

Vand skal nydes – ikke hældes ned

Samtidig vil jeg huske dig på, at vi ikke er tæt beslægtet med kameler. Det betyder, at vi ikke har mulighed for at opbevare depoter af væske i kroppen til senere brug. Så vores væskeindtag skal ske kontinuerligt over dagen. Hvis vi drikker store mængde vand på en gang, vil vores krop via nyrerne vælge at udskille det overskydende. Det sker der ikke noget ved i mindre mængder, andet end at vi så skal drikke lidt ekstra, da kroppen realt ikke har haft gavn af væskeindtaget.

Er det muligt at drikke for meget? Ja. Væske i store mængder dagligt vil skylle vandopløselige vitaminer og mineraler ud af kroppen.

Bevidsthed

Bliv bevist om, at du får vand nok. Jeg benytter ½ liters drikkedunk samt 4 elastikker. Jeg sætter elastikkerne i den ene ende, flytter en elastik, når jeg har tømt flasken. Når jeg har 4 elastikker i modsatte ende om aftenen, har jeg drukket 2 liter.

Håber du synes, dette var en rar og enkel dag. Der skal også være rolige dage.

Tak for i dag og skål i vand.

Er du mere nysgerrig kan du læse mere om e-bogen her

30-dages-hverdagsoverskud-billede

Kærlig hilsen
og et lykkebringende nytår

Evah Izabella Beierholm  

   fil-20-12-2016-13-01-59

0 svar

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan også læse om: