Livsværdi er et valg

Sidste søndag, for et år siden, var en lørdag, altså datoen…Jeg var i Mørdrupkirke, til min mors bisættelse. Jeg havde en tale med. Det var en tale til begge …mine forældre, min far, forlod denne verden 2 1/2 måned inden.

Ordene jeg sagde, faldt mig naturlige og egentlig, i situationen lette at sige. Jeg var dybt berørt og fyldt af sorg. Da jeg skrev denne tale blev det tydeligt for mig, at jeg havde forældre, der havde levet deres livsformål, de havde 100 % givet al den kærlighed de ønskede til børn, ikke bare til min bror og jeg samt børnebørn. De havde via lærergerninger og hverdagsomsorg, gjort en forskel i mange børn og unge menneskers liv.

Mens de levede, vidste jeg godt, børn havde en speciel plads i deres hjerter. Jeg tror bare aldrig jeg havde været bevist om, at det netop var dette der havde ført dem sammen, og fyldt deres liv med nærvær, kærlighed og glæde. Det var som en selvfølgelighed, i min hverdag.

Jeg levede glad og var vokset op med kærlighed, jeg havde ind imellem undret mig over mine forældres behov, eller mangel på sammen. Hvilket jo, netop fortæller at de var dem og ikke blev påvirket af mine ideer og behov.

Efter bisættelsen, sagde en pårørende, “det var da synd, din mor ikke fik noget mere tid alene”.
Ærligt, jeg tror hun lukkede sine øjne, -noget hurtigt og overraskende for os andre. Sådan levede hun, fuld af overraskelser, – mæt af dage og uden behov for mere på denne jord, da min far ikke var her mere.

Hvorfor fortæller jeg dette, fordi, jeg har lært meget af mine forældre, den større læring har de ubetinget givet mig, det sidste år.

Hvordan skal liv leves, hvad er det spor du gerne vil sætte på jorden. Hvilke tale vil du gerne høre om dig selv, når du skal videre. Hvad er dit formål i livet?

Jeg mener ikke vi skal fylde os med frygt og tænke på døden. Jeg mener vi i glæde, med kærlighed, nærvær, sjov og bevidsthed skal leve hver dag som er det den eneste.

Og ja, jeg ved der er dage der giver større udfordringer end andre, det betyder intet, for der er altid en løsning. Så drop at hænge fast i andet end det du virkelig ønsker at have med videre, som giver dit liv det du ønsker og giver dig hverdagsoverskud.

-Størst af alt er kærligheden. Tak for den smukkeste visdom.

Du ønskes en dejlig Luciadag, 13. december, med al kærlighed og nærvær, til dig selv og alle omkring dig.

0 svar

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan også læse om: