Kender du følelsen af frihed

I 2014 mistede jeg mine forældre her på jorden. Min far havde i et par år været alderdomssvækket, vi vidste det var et spørgsmål om tid da sommeren 2014 var på sit højeste.

I slutningen af august, kunne dagene tælles. Min mor faldt brækkede sin hofte og en arm. En fredag eftermiddag stod hun og jeg på skadestuen, helt tabte, for hjemme lå min terminale far.

Som livet altid er, dukkede løsningen op.

Lidt tilbageblik

Om mandagen, efter en weekend hvor jeg havde været hos mine forældre, blev min mor indlagt på Hillerød Hospital, min far fik en akut aflastningsplads. Familien, holdt sammen, besøgte begge på skift, havde kys og hilsner med. Min far livede lidt op, han slap ikke min mor.

10 dage, så kunne jeg mærke, kræfterne hos ham var ved at være brugt op. Første tirsdag i september, fik vi arrangeret, at min mor, kunne besøge min far. Det smukkeste gensyn, rørende og blidt.

Jeg vidste nu var der sagt farvel. Allerede samme aften ringede, sygeplejersken. Vi hentede min mor, i en sindrig kørestolslåne løsning. Hele familien var samlet omkring min far, det var en smuk og bevægende nat.

Min mor var 5 uger på genoptræning, da jeg kørte hende hjem – og vi delte et gåsebryst samt te. Vidste jeg, det her ønsker hun ikke. De blev gift i 1962, deres liv handlede via lærergerninger, interesse og det at gerne ville give, sig om børn. Deres fælles passion.

Glæden var stor, da de i 1964 og 1968, fik muligheden for at tage min bror og jeg til sig, som deres egne. Og endnu større var deres glæde næsten, da de blev bedsteforældre.

Nu sad min mor her, alene. 5 uger hjemme, så fik hun en hjerneblødning og fulgte min far. Hun lå helt stille på sygehuset og takkede af fra dette liv, efter få timer, med familien om sig.

Hvad har det med frihed at gøre

Da jeg den 6. december 2014, stod i kirken, og holdt sidste tale for mine forældre, en tale til de tilstedeværende, ved min mors bisættelse og på min fars fødselsdag, havde jeg en knude i maven, en knude jeg aldrig troede ville forlade mig igen.

Knuden var savn, savn over at have mistet. Samt også savet over ikke at kunne dele, min savn direkte med min mor og far.

Der i kirken, blev det tydeligt for mig, jeg kunne sagtens dele, både min sorg, mine glæder og alle andre følelser med mine forældre. Det har jeg gjort siden. En fantastisk hjælp og støtte.

Besøg på kirkegården

besøg på kirkegården

Når jeg besøger kirkegården, oplever jeg fred, ro og nærvær.

I går var jeg forbi, med en efterårsplante og en lille snak.

Jeg har det sidste år tænkt, der var sneget sig en ny følelse ind. En følelse som jeg mærkede første gang i 2015.

Nøjagtig den følelse min mor altid har sagt var vigtig. Og som jeg troede jeg havde.

Følelsen af frihed.

Følelsen af frihed

Jeg sad der og småsnakkede lidt, på gravstedet. Kiggede på den smukke Vallensbæk kirke, tænkte på min mormor / morfar, der hviler samme sted.

Jeg tænkte på de timer vi havde brugt sammen. Mine herlige besøg hos min mormor og morfar, mine børns besøg, hos deres mormor og morfar.

.

Frihed er hverdagsoverskud

Jeg havde en lille snak om, at alt i livet jo ikke er andet end, det, det er.

Pludselig gik det op for mig, jeg havde frihed, at jeg aldrig før har taget den til mig.

Jeg havde – bare kunne tage den – der har været noget, der gjorde jeg ikke tog den. I mit liv handler det om ansvar. Det, at mene, jeg skulle være for andre, for anerkendelse, for mening, for samfundet, for ansvar (fristet jeg til at skrive).

I går slap jeg følelsen af at skulle være, 100%. Jeg skal tage ansvar for Evah, intet andet. Resten er kærlighed. Jeg vil ikke tro, det jeg skriver har umiddelbar indflydelse på mine ydre handlinger.

Der er bare ingen tvivl, i mine indre handlinger, tog jeg et skidt, et skridt i den retning, jeg i forvejen går. Dette skridt, var stort og fyldt med frihed. Jeg kan sagtens kombinere frihed, kærlighed, omsorg og ansvarlighed, det giver så meget mere til verden, gennem mig. Derfor er det frihed.

Jeg troede om frihed

Jeg forstod, min mors kloge ord om vigtigheden af frihed, ikke handlede om uafhængighed. De handlede om at ville, ville mig, ville være menneske, ville mærke og næres på det dybeste plan. Jeg forstod de brikker, der havde drevet min far, til at flytte sig.

Jeg takkede mine forældre, kørte hjem med et hjerte, jeg følte var fyldt med guld – udvikling stopper aldrig.

Du kan alt i frihed

Kærlighed er en væsentlig værdi, jeg er faktisk i skrivende stund i tvivl, om kærlighed er en real mulighed hvis ikke der er frihed.

Netop fordi vi som mennesker, er individuelle, kan vi elske dybt. Jeg tænker, at det netop er friheden, der vedligeholder denne dybe kærlighed. Det er friheden, der støtter os til at se muligheder, forskelligheder, omsorg og nærvær.

Jeg mærker også at frihed, kan være svært at give sig selv – måske fordi frihed også er forbundet med sårbarhed. Friheden, knytter dig ikke til nogen, du (jeg) skal knytte mig til andre. Altså kræver det handling.

Rigtig dejlig torsdag til dig.

Kærlig hilsen

Evah Izabella Beierholm              

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan også læse om: