Jeg søger dig, der har den rette vej

Da jeg var barn, faktisk helt op til jeg næsten skulle konfirmeres, troede jeg, andre skulle godkende det jeg gjorde, det jeg sagde og den jeg var. Jeg husker ikke, det var nemt, for jeg var den jeg var, jeg kunne ikke sådan lave mig om. Jo, jeg kunne være stille, det var jeg det meste af folkeskole tiden.

Hvad mon naboen tænker

Jeg er vokset op, hos de mest fantastiske forældre. Dem der på alle måder støttede mig, ville mig, omfagnede mig og synes jeg skulle være mig.

De levede ikke efter andres regler – og dog –  min far havde en respekt for hvide kitler, en respekt for at de jo havde læst i mange år, så derfor vidste de nok bedst. At han selv egentlig havde mere uddannelse? Ja, det smuttede lidt for ham.

Min mor, havde ikke respekt for, men hun var i lommen på, en overbevisning. Derfor hørte vi jævnligt ordene ”Hvad tror du naboen tænker”.

Vi fik aldrig at vide, hvad naboen tænkte eller ikke tænkte. Og jeg oplevede heller ikke mine forældre var påvirket af dette.
Men det smittede mig, med en ubevist holdning til, at jeg skulle passe ind i andres viden (det med kitlerne ) og andres tanker (naboerne).

Jeg søgte friheden, uden for skolen

Jeg var havnet i en klasse, med meget blandede børn, så jeg kunne sikkert, sagtens have fundet en jeg kunne dele mig selv med. Men ”hvad tænker naboen” tog jeg med i skole. Over for lærerne var jeg åben, men mine klassekammerater, skulle ikke kende sandheden om mig, for hvad ville de så tænke?

Til gengæld var jeg fri og glad til spejder og dans. Der viste jeg sider af mig og jeg nød.

Hvem var jeg

Da jeg nærmede mig konfirmationsalderen, vidste jeg egentlig ikke hvem jeg var. Det tror jeg nu ikke, mange børn gør, men jeg vidste jeg ville vide det.

Jeg vidste også, at jeg havde sat mig selv i en rolle, i skolen, så jeg ikke kunne udforske mig der – det havde jeg ikke modet til.

3 uger på konfirmationslejr

Det at skulle konfirmeres, fyldte i mig. Jeg var nysgerrig på budskabet. Jeg vidste jeg havde mere i mig, jeg vidste der var mere, i verden (universet ville jeg kalde det i dag). Og jeg vidste, jeg ikke kunne lære det sammen med mine klassekammerater. Dengang troede jeg det var pga dem, nu ved jeg, det var fordi jeg ikke kunne få mig selv, til at spille med åbne kort om, hvem Eva (h´et er kommet på senere) var.

Min mor havde, fundet en skøn løsning. 3 uger i Vejle på konfirmationslejr.

I 3 uger lærte jeg om livet, om kristendom, om budisme, om verdenskrige, om fred, om kammeratskab, om at være mig.

Gjorde en forskel

Jeg, blev konfirmeret i spejderuniform. Et bevist valg. Jeg var stolt og jeg nød at være spejder. Jeg ville rigtig gerne have nyt tøj. Bare ikke en kjole, jeg kun kunne have på den ene gang, noget strittede i mig. Jeg stod ved mig og valgte MIN løsning. Og pudsigt nok, det var der en del drenge, der også gjorde.

Og jeg kigger stadig glad på billederne, og nej, jeg ligner ikke de andre. Jeg var på de 3 uger, blevet mig og jeg vidste der var sået flere frø, til min vej i livet. Jeg så mig selv tydeligere.

Evas konfirmation

Tilbage i skolen

Mine venner var stadig, uden for skolegården. Nu var jeg faktisk bare ikke bevist om det, fordi jeg ikke havde behovet for at være en del af, længere.

Jeg blev mig selv, jeg sagde, gjorde og var som den jeg ønskede at være.
Når noget ikke matchede mig, fandt jeg andre veje. Jeg opdagede jeg nød hvert øjeblik i mit liv. Når der var modstand, var det modstand, det fratog mig dog intet mere, for jeg var mig.

Ingen har det rette vej

Hvor vil jeg hen med denne historie?

Hvad andre tænker, hvad andre mener, andres gode råd, KAN være den skønneste inspiration.

Ingen har DEN rette vej, jo for dem selv… kun DU kender din rette vej, kun du kan mærke, her er det jeg skal. Her er noget for mig. Kun du kan se, føle, høre, smage og dufte, hvad der virker for dig. Og kun DU, ved at modstand ikke behøver slå dig ud, modstand er ikke sjovt, modstand er på trods af smerte, en medspiller, hvis du giver modstanden lov, til at være det. Altså flytter fokus fra ikke god nok, fejl og mangel, til hvad er næste mulighed.

Så lad dig endelig inspirere, spejl dig i andre, bed om hjælp. Husk blot du er dig. Ingen har din visdom, ingen har levet dit liv. Du har din rette vej. VÆLG DEN.

Rigtig dejlig torsdag til dig.

Kærlig hilsen

Evah Izabella Beierholm              

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan også læse om: