Jeg gjorde det…

I går onsdag den 2. november 2016, var dagen for mit nye og første Mini Magasin. I mange år, har jeg haft lyst til at lave et Mini Magasin, hvor jeg i artikler kunne fortælle om det jeg kalder Intuitiv Livsstil.

Hvor jeg med glæde kan dele noget af det jeg brænder for, hvor jeg kan henvise til alle de skønne ting jeg ser og læser.

NU er det virkelighed. Hver måned den 2. udkommer det

Første nr. er landet I indbakken hos især mange kvinder og enkelte mænd.

Hvorfor ikke før nu

En af mine blokeringer hed IT, dine hedder sikkert noget andet. Gør du det du brænder for, eller stopper du op fordi du ikke tror det er muligt.

Jeg har været længe om at indse, jeg kan få hjælp. For når jeg kan mærke en ide og se en mulighed, så er der en vej.

For bare 10 år siden, troede jeg, jeg skulle alting selv. Nu ved jeg hjælp virker. Og derfor, fordi jeg har fået en Virtuel assistent, er meget blevet muligt. Hun guider mig roligt, gennem det jeg oplever som forhindringer.

Egentlig er der ikke, den store forskel på at lade sig guide gennem en IT udfordring og lade sig støtte og guide i livets øvrige udfordringer. Det handler om at finde balancen, at lære egne grænser at kende, at turde finde kernen.

Det har jeg netop skrevet om, i mit nye Mini Magasin.

Du får en smagsprøve, i form af den artikel, der er i november nr.

.

Modsætninger og skygger

fil-01-11-2016-15-15-09

Artikel. Når vi stræber efter identitet, skyldes det modsætningen mellem hvem vi er og hvem vi ønsker at være.

Vi har i livet modsætninger liv – død, håb – fortabt, godt – ondt, mod – frygt.

Jeg oplever vi ofte først kender det ene, når vi har oplevet den anden.

Jeg blev i mit liv, meget bevist om livet, nærværet, nydelsen, mulighederne. Idet jeg var vidende til menneskeliv der forsvandt. Jeg åbnede op for ærligt håb, da jeg troede jeg skulle give fortabt, og i midt i 20`erne, lære at leve med en sygdom – der så jeg, ganske vidst provokeret, der var håb, fordi der var muligheder.

Vi er i verden, super vise og med høj viden. Hvordan kan det så være vi ikke blot har den, positive side, altså undgår modsætningen?

Fordi der ikke er en positiv side. Det vi oplever som positivt, det der føles fantastisk, føles netop godt og dejligt, fordi der er modsætninger. Når vi mærker begge poler, får vi balancen. Derfor render vi heller ikke rundt, og jubler konstant. Godt humør er dejligt, det føles og mærkes dejligt, fordi du og jeg, også mærker det modsatte – hvis ikke hos os selv, så hos andre.

Det at alt kræver modsætninger – fratager os ikke muligheden. Det er netop her muligheden vokser. Her hvor du træder ud af den trygge ramme og tager næste skridt. Her hvor barnet, trods modstand i form af fald, lærer at gå

At se det, der er

Når vi i frygt, og alligevel træder ud i det uvisse, på vej mod ønsket, på vej mod nyt, så kommer frygten, kan jeg, må jeg, går det galt…. Et skridt mod, er altid et skridt sammen med begge poler – derfor er det et balanceret skridt, et skidt i overskud, fordi du netop her kan mærke dig selv, og dine handlinger. Også de dage, hvor fejl og eller mangler opstår.

I min optik, er spiritualitet, netop en del af en helt almindelig hverdag, netop fordi vi via bevidsthed kan rumme begge aspekter i livet, vi skubber ikke den ene til side som fejlslagen og griber den anden som lykke.

Vi ser balancen, nærværet, accepterer og handler. Vi bliver hele mennesker.

Og nej, jeg tror ikke, der er et formål i enhver modstand. Jeg er overbevist om det netop er polerne der gør os til mennesker. Ja, nogle snupper måske flere af den ene pol end den anden. Ærligt tror jeg det handler om livssyn og fortrængninger, både i forhold til såkaldte positive og negative oplevelser – poler. Såkaldte kom ind her, fordi jeg ind imellem har svært ved at kategorisere dele af mit liv, som enten med- eller modspiller. Jeg oplever, det jeg lige troede var negativt, viser sig at være en vej til noget positivt.

.

Skyggen

Skyggebegrebet, som Jung, fremkom med, giver en dyb indsigt i, at vi har alle aspekter i vores liv

Citat: C.G. Jung ”Dit syn bliver først klart, når du ser ind i dit hjerte. Den, der ser udad, drømmer. Den, der ser indad, vågner.”

Skyggen er, et psykologisk begreb, de sider af personligheden som vi ikke vil være ved vi har, eksempel karaktertræk, som vi oplever uden værdighed. Vi trækker en maske på af det, vi ønsker at fremstå som. I bund og grund, er det for at skjule skyld eller skam. Dette manifesterer sig via egoet.

Skyggen personificerer alt det, vi ikke vil selv vil vedgå os. Det viser sig som modstand i andres opførsel, adfærd. Eller ved egen fornægtelse, mere eller mindre indirekte.

Vores skyggesider dannes tidligt i barndommen som dispositioner der er uforenelige med den livsform eller det miljø, vi vokser op i og eller senere indretter os i. Skygger optræder også i kollektiv form, ved at en gruppe personer undertrykker følelser og væremåder, fordi de er uforenelige med gruppens – samfundets normer.

Skyggesiderne kan manifestere sig i hverdagen som ubevidste handlinger eller fortalelser. Ofte projicerer vi vores skyggesider over på andre personer. Projektionen sker på det personlige og på det det kollektive plan.

Skygger har to sider det vi gerne vil fortrænge, fordi vi oplever det uværdigt – fornægter siden af os selv. Det er mørke skygger Skygger optræder også som lyse skygger. Lyse skygger er skygger vi oplever, når vi har modstand på andres kunnen, der hvor vi faktisk ubevist, ser andres lys, men vi handler ud fra, han er for meget, for selvsikker, for selvoptaget …… Det er der hvor du, ubevist mærker her er noget du har dybt i dig, men ikke kan lukke ud, fordi du har en skygge.

Hvis vi som mennesker formår, at smide masken og se vores skygger i øjnene, når vi en helhed og balance, der på skønneste selvkærlige måde, giver overskud og nærvær. Der bliver rum til livet – også på dage med modstand. Din ærlighed og energi, vil være større, da du ikke skal slæbe en maske med og du skal ikke bruge energi på at skjule, du tør være sårbar. Vrede og utilfredshed, bliver ikke lagt i rygsækken, det bliver fremsat på rette sted og med rette nærvær. Taknemligheden vokser. Modet kravler frem, selv om frygten for…… viser sig, går du videre.

Jeg vil også gerne forære dig Mini Magasinet Intuitiv Livsstil.

Du er velkommen. Du tilmelder dig her, så modtager du magasinet, snarest, lige i din Indbakke.

https://academyforvibrations.simplero.com/page/67709-intuition

Kærlig Hilsen

Evah Izabella Beierholm

2 svar

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan også læse om: