Har du effektivitet og trivsel. Eller mærker du velvære?

Er der forskel? Tænker du måske. Det gjorde jeg engang. I mange år som leder arbejdede jeg mod og med trivsel og effektivitet.

Tit lykkedes vi, på forunderlig vis. Nej, så forunderligt var det ikke, det skyldes fantastiske nærværende medarbejdere.

Ind imellem oplevede jeg medarbejdere med stress og jeg nærmede mig også selv et par gange. Hvorfor når fokus var trivsel?

Jeg stiller? ved effektiv trivsel, en kombination jeg selv har troet på og levet i et langt leder- og mennskeliv.

I lørdags var jeg på biblioteket, jeg faldt over en bog med titlen ”Når jeg en gang bliver lykkelig – konsekvenser af samspil i familien” Emnet er langt fra det jeg var på biblioteket efter. Bogen røg alligevel med i min kurv, da der på bagsiden står ”Så længe vi tror, at vi kan kontrollere den anden ved at gøre noget, den anden ikke vil, eller vi foretager os noget vi reelt ikke vil, udvikler vi en destruktiv måde at kommunikere til de andre på.”     (Bogen er skrevet af Fania Wajntraub-Korski)

Jeg er ikke gået i gang med at læse bogen. Denne blog var jeg begyndt på inden, den handlede om at vi er HUMAN BEING, det vil sige vi ER, altså kan vi være. Da jeg læste ordene bag på bogen, gav det pludselig endnu mere mening, hvorfor trivsel kan skabe stress.

Human being

I mit liv, blev det tydeligere og tydeligere hvor meget det betyder at være og ikke kun fokusere på gøren, det vi ofte kalder effektivitet.

Jeg troede i mange år, selvfølgelig kunne trivsel, hvilket jeg altid har vurderet højt, både for mig selv og mine medmennesker, herunder medarbejdere, mixes med effektivitet.

Jeg har to gange, støttet mig selv i at komme ud af en diagnose, første gang med knoklende og effektiv tilgang, det virkede og det var hård, men jeg trives (læs, lægerne / også alternative behandlere vurderede jeg havde normale tal). Når jeg kigger på forløbet, uden at fortryde noget, tror jeg på en mere nænsom tilgang, havde givet mig mere nærende resultater.

Anden gang, er ikke så længe siden. Jeg oplevede at ligge i en seng på sygehuset, og bare være. Min lever blødte, lægerne talte operation. Overlægen havde tillid til, det kunne jeg stoppe – et helt fantastisk menneske – han synes jeg bare skulle ligge helt stille og være, til næste morgen. Så ville læger – sygeplejersker tager prøver mv. kontinuerligt. Min oplevelse var fantastisk. Jeg oplevede at VÆRE, jeg oplevede jeg blot ved at heale, gennem min væren kunne have den skønneste ro. Og næste morgen kom en ung læge, smilende og forundret. Ordene var ”din blodprocent er steget 0,2, det er ikke meget, men det betyder blødningen er stoppet.

I det øjeblik så jeg naturen, træerne, havet, dyrene mv. der jo bare er, de handler ud fra intuitionen, hvilket gav mig mening. Jeg er menneske, jeg gør ikke menneske.

midt-i-naturen 

Handling og trivsel

Selvfølgelig skal der handling til, det jeg tror, jeg og mange andre havde / har misforstået, er at effektivitet, betyder vi skal ”producere” med hænder og hjerne konstant.

Her knækker så filmen. Og her faldt ordene lige på rette sted i lørdags, på biblioteket.

Jeg hørte forleden, om en arbejdsplads, som bryster sig af trivsel. De vil skære ned på pauserne, da de har beregnet prisen på en pause, til en udgift på xx antal kroner.

Jeg var til møde, på stedet, så jeg fik beregningsmodellen. – Og jeg kom til at give en direktør, lidt grå hår eller en rynke i panden. Det retter sig ud, når han har ændret formlen – smiler. Han er et skønt og inspirerende menneske.

Jeg ved, på netop denne arbejdsplads, synes de trivsel er vigtigt, der er kreativitet. ”Hvordan har du beregnet den kreativitet medarbejderne ikke får, når pausen forsvinder, fordi de ikke lander i samtale og sparring med hinanden. Ikke får rystet kroppen, ikke får hjernen koblet fra, ikke får er-næring….”

Og ”hvordan har du beregnet, de pauser, der allerede nu springes over, fordi medarbejderen lige er i flow, og derfor fortsætter, til projektet / opgaven er afsluttet. Bare fordi de ikke kan lade være”

Vi havde en lang og givende (værende) samtale.

Kommunikationen bliver destruktiv

Ikke meget kan sættes i en effektiv / trivsel formel. For trivsel er ikke målbart hvis det står alene, det kræver effektivitet. Effektivitet er nedadgående uden trivsel. Effektivitet opleves gennem kontrol. Uden trivsel og med kontrol foretager vi os noget, vi realt ikke vil. Dermed udvikler vi en ikke konstruktiv dialog. Kommunikationen bliver destruktiv. Vi forstå ikke hinanden.

Vi stopper med at ”human being”, vi bliver mennesker af gøren. Det bliver med skjulte følelser og uden ærlig trivsel og effektivitet. Stress tager over.

Trivsel handler om meget mere end en pause, dette er blot et eksempel på at vi kan samle effektivitet og trivsel i et mere nærværende ord nemlig velvære, leg med det Være Vel, så har vi, du og jeg mulighed for at udfolde os, være produktive, vi er tilstede, vi mærker og kommunikere, med både hjerte og hjerne og vi handler.

Mennesker i velvære er levende og aktive.

Den skønneste nærværende torsdag til dig

Kærlig hilsen

Evah Izabella Beierholm

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan også læse om: