Halter du altid bagud?

Kender du følelsen af aldrig helt at være med?

Følelsen af, du vist hellere må gøre?

Hvis nu jeg springer pausen over?

Jeg gør, i mange år troede jeg alt det andre ikke tog ansvar for, tilhørte mig.

Uh, jeg havde meget.

Sådan er det ikke

Du kan ikke og du SKAL ikke tage andres ansvar.

Jeg blev bevist om at jeg huggede ansvar, da min datter var omkring de 12 år. Jeg synes jeg var hjælpsom, det var jeg mange steder. Resultatet var, jeg selvfølgelig også skulle være Natteravn, når nu datteren min, måtte komme om gerne ville til Haldisc.

Cool eller?

Egentlig synes hun det var lidt cool, med forældre der støttede op. Det var bare ikke særlig cool, når jeg kom til at agere, i forhold til hende.

Og nej, det var ikke mit ansvar, hun opførte sig den aften, som det forventedes. Jeg havde givet hende lov at deltage, så selvfølgelig kunne hun selv tage sit ansvar. Hun smed det ganske vist i et øjeblik, det er jo ikke det samme som at jeg skulle samle det op.

TILLID og ansvar er tæt forbundet

I tillid og i kærlighed, skal vi give slip. Tro på at der er flere løsninger. Jeg har ikke den eneste mulighed. – Kig rundt, det vrimler med løsninger, når vi snupper ansvar fra andre, enten inden de opdager det, eller fordi de forsøger at smide det over på os, fylder vi, du og jeg, vores vej op med opgaver og tankevirksomhed.

På den måde, spærre vi for at se alle muligheder, vi begrænser udsynet og spærre veje.

Hjernen på overarbejde

Samtidig flytter du alle løsningsmetoderne op i hjernen. – Hjernen er genial, den kommer på overarbejde, så på et tidspunkt lukker den af, du begynder at mærke panik, dårligere hukommelse, bliver irriteret, vred og skuffet. Hvis du vælger at fortsætte, udfordrer du hjernen så meget at den realt kortslutter og langvarig stress opstår.

Når du vælger at holde din vej åben, ved ikke at fylde den op med andres ansvar, kan du se mulighederne.

Vej og støtte

De (mulighederne) er måske langt ude i horisonten, men du ved der er en vej. Din krop er bevist om du er mere end hjernen, så både sind, sjæl og hjerte arbejder med. Der breder sig en vifte af perspektiver, kreativiteten indfinder sig. – Det bliver muligt, skridt for skridt at gå mod drømmen, ønsket, målet.

Hvordan vurderer jeg ansvar

Mærk efter, måske er det svært, fordi du er aflært.

Så gør nøjagtig, som da det var længe siden du havde svømmet, løbet, bagt boller osv. Spring ud i det. Det er ikke sikkert det bliver det mest glansfulde de første gange, pyt. Vid og tro på du kan, vi er ikke født med en kurv af overansvar, så du kan sagtens levere den langsomt tilbage.

Vær i bevidsthed om, det er ok, at tage små skridt.

Mens du langsom leverer det der ikke er dit, retur, har du lige en ekstra opgave. Du skal ikke samle nyt op. På et tidspunkt, er der balance.

Balance

Når du er i balance, vil du opdage du er gladere har mere hverdagsoverskud, og nu kan du hjælpe andre, uden at snuppe deres ansvar. Du kan støtte dem, når du støtter forærer du ikke din energi væk.

Det skønne er, vi mennesker kan selv, når vi oplever vi kan. Menneske der får støtte, mærker de selv kan, og næste gang eller næste igen, kræver ikke andres støtte.

Kærlig hilsen
Evah Izabella Beierholm

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan også læse om: