Betinget eller ubetinget kærlighed

Jeg havde en plan, at samle 30 dages hverdagsoverskud – et produkt der i 2013, startede som en Facebookopdatering – til en bog. Det er nu virkelighed. I dag er den sendt ud til de første, fra næste uge kan den købes via min hjemmeside. I dag får du et enkelt kapitel, her i bloggen.

Betinget kærlighed… eller giver du dig selv ubetinget kærlighed.

Det betyder, elsker du dig selv og dit liv også de dage, hvor du ikke lige synes alting spiller.

Kærlighed er ikke afhængig af din gøren.

Vi skal have plads til ærgrelse, ked af det og alle andre følelser.

MEN når triste følelser kobles sammen med, at vi kun er vores egen og derfor også andres kærlighed værd, når vi lever op til diverse krav, så fjerner vi samtidig muligheden for hverdagsoverskud.

Uanset hvordan og hvad vi gør i livet, så er vi al kærlighed værd.

Når du giver dig selv fuld accept og kærlighed, får du også andres kærlighed, netop fordi du lyser af kærlighed.

Andres og dine krav

jul

Betinger du derimod kærligheden til dig selv af, om du lever op til andres og dine egne krav om bestemte ting, dræner du dig selv for energi og hverdagsoverskud.

Ganske enkelt fordi vi ikke kan honorere disse krav konstant. Det jeg som menneske kan, er at være. Dette er jeg konstant. Når jeg som menneske gør noget, er der en mulighed for “at noget fejler”.

Hvis jeg har valgt, at det ikke er nok at elske mig, fordi jeg er mig, men jeg har bundet en betingelse på, om at jeg skal gøre, har jeg samtidig koblet min kærlighed til mig selv – og andre, fordi jeg spejler – op på skyld, skam og frygt.

LEV NU – ELSK NU

Enten “evaluerer” jeg fortiden, med mulighed for at synes, at noget kunne være bedre, at noget gik galt osv. Eller også frygter jeg det, der kan ske i fremtiden.

 

Ved at være med det, der er og sker lige nu, vælger jeg bare at være helt ubetinget.

 

Denne ubetingede kærlighed til mig selv og andre giver glæde og overskud.

Der sker stadig det, at jeg (du) indimellem får oplevelser, du gerne vil “gøre” anderledes næste gang. Det er, som det er og vi kan ikke, uanset hvor mange analyser og evalueringer vi udfører, ikke ændre fortiden og styre fremtiden.

 

Kærlig opfordring

Giv dig selv ubetinget kærlighed til at leve i alle dine følelser, så flytter du hurtigt fra de følelser, der stopper dig, til følelserne der giver muligheder – og dermed hverdagsoverskud.

Rigtig skøn og kærlig dag til dig.

Kærlig hilsen

Evah Izabella Beierholm

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan også læse om: