Åbenhjertige drømme og ønsker der blev til virkelighed

DRØM, ingen drømme kan blive for store.

Ud fra drømmen, dannes ønsker, jo flere ønsker du konkretiserer, jo flere mål kan du sætte op.

Jeg havde en gang en drømmedagbog, der skrev jeg de vildeste drømme i. På de sidste sider i samme bog skrev jeg mine livsønsker
(jeg var faktisk kun 14 måske 15 år, jeg husker ikke, hvorfor jeg fik den ide.)

Jeg skrev ønskerne ud fra mine vilde drømme, de indeholdt alt muligt lige fra de vildeste fester, skøre påfund, børn, hvordan jeg ville bo, arbejde, rejse, cykle.

Ønsket

I drømmebogen, er (jeg har lige fundet bogen) en drøm om at jeg cyklede afsted på en rød cykel, i solskin, jeg nød det og jeg endte med at svømme. Det gav mig lykke.

I ønskedelen stod en rød cykel, der bare fungerer. – jeg husker jeg havde et meget specifikt cykelønske i hovedet. I min ønskeseddel stod også jeg aldrig stoppede med at lære, at jeg altid ville læse, at jeg ville kunne se løsninger fra flere sider …… Jeg glemte alt om min drømme / ønskebog, husker ikke jeg har tænkt på den efter jeg er flyttet hjemmefra.

Virkeligheden

Da jeg var midt i 20èrne, købte jeg en ny cykel, bygget til mig, så skøn at cykle på.

Jeg valgte den skulle være rød. Den er faktisk først blevet skiftet ud, sidste efterår. Og ja, jeg har cyklet til både strand og svømmehal på den, mange gange og oplevet lykke på disse ture.
Nu bor jeg sådan at jeg lige kan snuppe cyklen og en tur i Øresund. Og for øvrigt bor jeg næsten, som det ønske der står i min ønskebog.

blog-dromme-2

Der var rigtig mange andre eksempler i ”min bog”, på ønsker jeg havde opfyldt – ønsker jeg faktisk ikke har sendt tanker, efter de var kommet i min bog. De er blot blevet virkelighed, for mig.

Hvorfor

Når jeg tænker tilbage, og sammenligner med hvad jeg sidenhen har lært gennem flere uddannelser som coach, mentor, psykologi mv. kan jeg se mine drømme, blev gjort til ønskerne og siden til mål. Jeg husker hvordan jeg i mit hoved legede dem ind som mål, ved at se, høre og skabe dem specifikt inde i mig.

Så slap jeg dem, i det ubeviste voksede de videre og blev det jeg førte ud i livet. Fordi, de er skabt af et materiale, jeg havde valgt – mine drømme, har givet mig glæde, lykke og hverdagsoverskud.

Ind imellem er målet blevet flyttet, fordi jeg har flyttet mig, det er fint, for bag ligger stadig drømme og ønsker, der er skabt med mit hjerte. Og Nej det handler ikke om det materielle i ønsket, men følelsen bag hver eneste drøm. Bag mine drømme har der altid levet følelsen af lykke, fest, sjov og ballade. Dette betyder stadig jeg tager både livet og alt andet seriøst.

Nogle drømme virker umulige

På nogle områder, har dette været nemt at føre i mål.

På andre har jeg skulle pille lag af kultur, opdragelse, oplevelser og forkerthedsfølelsen af, før jeg roligt kunne lande min drøm i et mål. For er det ok, det jeg gør? Hvad tænker andre? En lille pige inde i mig oplevede jeg ikke selv måtte tage 100% ansvar. Den dag jeg lod hende blive VOKSEN, kunne jeg step for step mærke lykken tage over, hverdagsoverskuddet indfinde sig, løsninger boble frem. Alt blev muligt, også midt i jeg faktisk var syg. Jeg forholder mig til nu, ikke i går -jo, jeg evaluerer, det er god læring. Ikke i fremtiden, jo, jeg planlægger det kendte, men meget ukendt dukker op. Lige NU ved jeg, mulighederne er tilstede. Jeg ved der er dage helt oppe og dage nede, begge dele er en del af livet rytme. Lev livet fra drøm til mål…

Kærlig hilsen og drøm gerne

Evah Izabella Beierholm

0 svar

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan også læse om: